Jeg hedder Mirian Sørensen og har ejet Danse-Huset Slagelse og Korsør siden 2012. Før det, i 2007-12, var jeg ejer af Step by Step Dance Academy i Odense.
Jeg er uddannet danselærer hos De Danske Danseskoler ((link til www.dedanskedanseskoler.dk)). Derudover er jeg uddannet IDO-dommer (International Dance Organisation) ((link til www.ido-dance.com)) og har siden 2003 dømt i internationale konkurrencer, EM, VM og World Cups, i bl.a. Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Polen, Tjekkiet, Slovenien og Island .
Jeg er født og opvokset i Køge på Sjælland og har danset, siden jeg var 3 år gammel. Gennem årene har jeg været sportsdanser på højt niveau. Jeg har danset Disco Dance og Hip-Hop, og vundet adskillige mesterskaber i Disco i Danmark og Skandinavien. Som 11-årig begyndte jeg at steppe og snuse til andre former for dans, bl.a. Zumba. Zumba har jeg efterfølgende taget 5 uddannelser i, samt Aroha-uddannelsen i 2010.
Jeg har modtaget undervisning af dansere for Justin Timberlake, Missy Elliot, Madonna og Ne-Yo, og er blevet undervist af verdensmestrene Charlotte Feilberg, Ida Karlstad og Hoa Therese, der sluttede sin aktive karriere i Europas Top 3 i Disco Jazz.
Jeg blev uddannet danselærer i år 2000 hos Britt Bendixen (kendt som dommer i Vild med Dans), hvor jeg underviste i perioden 1998-2007. Britt har altid været et forbillede for mig, og den dag jeg fik mulighed for at arbejde for hende, på hendes fantastiske danseskole, gik én af mine største drømme i opfyldelse.
Jeg har derudover arbejdet på adskillige andre danseskoler i Danmark, bl.a. i Gilleleje, Næstved, Sakskøbing, Køge, Solrød samt i Kalundborg hos Kirsten og Jannie Dan Jensen.
Jeg har opnået flotte internationale resultater med mine elever. Heriblandt finaleplads ved EM 2007, andenplads ved EM 2009 i Hip-Hop, tredjeplads ved VM 2009, og kvalificerede flere dansere til EM 2012 i Disco og Hip-Hop.
Ved siden af danseundervisningen har jeg deltaget i eller medvirket ved mange forskellige danseprojekter, bl.a.:
- Medvirkede som danser i Lars von Triers Dancer in the Dark; filmen havde Björk og Catherine Deneuve i hovedrollerne og vandt De Gyldne Palmer ved Cannes-festivalen i 2000.
- Har medvirket i Nicolaj & Julie, Pusher 3 af Nicolas Winding Refn og Dansen instrueret af Pernille Fischer Christensen og Kim Fupz Aakeson.
- Forskellige jobs for DR og TV2 gennem årene.
- Model jobs.
- Praktikant hos Susanne Breuning på Musicalen Grease på Nørrebros Teater.
- Koreograferede musicalen Stepping Out på Krabasken i Slagelse i 1999 med stor succes.
- Koreograf-assistent for Niclas Bendixen til filmen Mirakel instrueret af Natasha Arthy.
- Firma events for KiMs, TDC og andre virksomheder.
- Undervisning af GOG Håndbold Klubs damehold.
- Undervisning for foreninger og klubber for bl.a. indvandrere, autister, udviklingshæmmede børn og unge.
- Har undervist på DDD’s årlige Danselærer Kongres flere gange.
- Instruktør ved Dance For Life i Brøndby og Køge; indsamlingsarrangementer af Kræftens Bekæmpelse til fordel for børn og unge, der er kræftramte eller på anden måde påvirket af sygdommen. Eventkoordinator for lignende event i Odense i 2011 med en masse fantastiske sponsorer.
Jeg har også kastet mig ud i planlægning af workshops for mine kollegaer på andre danseskoler, der ønsker dygtige lærere fra andre lande - som et kick til deres elever samt til inspiration og nytænkning i forhold til deres egen undervisning og udvikling.
Mirian Sørensen
Underviser & Ejer, Danse-Huset